Inter bekræfter i dag, at det bliver Gian Piero Gasperini som skal lede holdet fremover. I første omgang har parterne tegnet en toårig aftale.
Inters præsident Massimo Moratti har tidligere udtrykt sig i positive vendinger om den tidligere Genoa-træner Gian Piero Gasperini.
Derfor var det også naturligt, at valget for en ny cheftræner faldt på netop Gasperini, som nu er blevet bekræftet som ny mand i Inter-trænersædet.
Leonardo er dermed fortid i jobbet, og han vil sandsynligvis gå efter en direktørstilling i Paris SG.
Gian Piero Gasperini fik en fyreseddel i Genoa sidste efterår, men nu skal han altså prøve kræfter med et endnu større mandskab. Den 53-årige cheftræner har tegnet en toårig kontrakt.