Miroslav Kloses fodboldkarriere fortsætter hos italienske Lazio, som han er nået til enighed med. Skiftet sker på en fri transfer, da hans aftale med Bayern München var udløbet.
Serie A-klubben Lazio har i dag forstærket angrebet med den tyske landsholdsspiller Miroslav Klose. Klubben har hentet tyskeren på en fri transfer fra Bayern München.
Klose kunne ikke blive enig med Bayern om en kontraktforlængelse, og derfor var det altså en kendsgerning, at han skulle søge en ny arbejdsgiver.
Efter at have været sat i forbindelse med netop Lazio i nogle uger, blev skiftet i dag bekræftet fra den italienske klubs side.
“Lazio er et meget interessant hold, der både består af talentfulde og erfarne spillere. Jeg glæder mig til dette eventyr, og jeg tror, at det bliver en interessante sæson, vi går i møde. Jeg tror, vi kommer til at kæmpe om førstepladsen,” fortæller Klose til Lazios hjemmeside.
Miroslav Klose har underskrevet en etårig aftale med Lazio.