Bekræftet: OB-angriber udlejet efter FIFA-accept

0

Bekræftet: OB-angriber udlejet efter FIFA-acceptTorsdag har FIFA godkendt handlen mellem OB og norske Brann, så OB-angriberen Sander Svendsen kan udlejes til den norske klub i de næste tre måneder.

OB’s norske angriber Sander Svendsen sendes de næste tre måneder på udlån hos Eliteserie-klubben Brann.

Det oplyser OB på deres hjemmeside, efter man torsdag har fået en godkendelse af transferen fra FIFA, der skulle vurdere, om papirarbejdet i transferen var kommet i orden til tiden.

Det var det, og dermed siger OB altså på gensyn til den 23-årige angriber.

“Sander viste sin fornemme målnæse frem i sin første sæson i 3F Superligaen, da han scorede 14 mål i 35 kampe for os i alle turneringer,” udtaler OB-sportschef Michael Hemmingsen til OB.dk og fortsætter:

“Vi må dog erkende, at det ikke er blevet til mange minutter på banen i denne sæson, og derfor har vi besluttet at leje Sander ud til Brann Bergen i tre måneder, så han får spilletid og forhåbentligt scoret en masse mål,” kommenterer Hemmingsen.

“Vi ønsker Sander held og lykke de næste tre måneder i Brann, og så vurderer vi sammen hans situation, når lejemålet er ophørt,” afslutter han.

Sander Svendsen har kun spillet seks minutter for OB i indeværende sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE