Bundesliga-klubben Hannover 96 har sikret sig FC Nordsjællands offensivprofil Uffe Bech. Dette bekræfter klubpræsident Martin Kind over for lokal tysk avis.
Det har længe været undervejs og nu ser det endelig ud til at Uffe Bech kan realisere udenlandsdrømmen. Hannover 96 bliver næste destination.
Dette bekræfter den tyske klub i dag. Her er Hannover-præsident Martin Kind gået ud til den tyske avis Hannoversche Allgemeine Zeitung.
”Der bliver underskrevet i denne uge. Forhandlingerne er slut,” siger Martin Kind ifølge avisen. Dermed ligner det, at Uffe Bech bliver holdkammerat med Leon Andreasen.
Ifølge Hannoversche Allgemeine Zeitung skal Martin Kind og Hannover 96 hoste op med 15 millioner kroner for danske U21-landsholdsspiller.
Uffe Bechs kontrakt udløber i 2016 hvorfor det er en af de sidste chancer for FC Nordsjælland at sælge spilleren for en transfersum.