Benitez til Real? – Napoli holder pressemøde torsdag

0

Rafael BenitezReal Madrid fyrede mandag cheftræner Carlo Ancelotti. Siden da har spanske Rafael Benitez været storfavorit til at overtage jobbet. Napoli holder pressemøde torsdag, og dermed eskalerer spekulationerne yderligere.

Napolis nuværende cheftræner, Rafael Benitez, er storfavorit til at overtage det nu tomme trænersæde i Real Madrid, efter at Carlo Ancelotti blev præsenteret for en fyreseddel mandag.

Spekulationerne forstærkes nu af at Napoli har indkaldt til pressemøde torsdag klokken 13:00, hvor det formentlig vil blive meddelt, at samarbejdet mellem Benitez og Napoli ophører.

Napoli spiller deres sidste ligakamp på søndag, hvor de møder Lazio på hjemmebane. En sejr vil betyde, at de med garanti skal spille europæisk fodbold næste sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE