10. Pedro Pereira (Portugal)
Højre back
Født d. 22.1.1998
US Sampdoria
Den unge portugiser er en lynhurtig teknisk velfunderet back, som også kan spille på højre kant, og efter at han for 1 års tid siden skiftede fra Benfica til Sampdoria, har han udviklet sig positivt defensivt, hvilket gør at han her og nu regnes for den mest interessante spiller på europæisk plan rent forsvarsmæssigt.
Han er relativ høj (182 centimeter) set i forhold til andre backs, men han virker bestemt ikke kluntet, og højden medvirker til at han også er anvendelig i hovedspillet.
Han fik sin debut i Serie A i sidste sæson, og har fortsat de fine takter i denne sæson, hvor det indtil videre er blevet til 3 kampe i Italiens bedste række, men han kæmper en hård kamp om spilletid på højreback-positionen, med italieneren Jacobo Sala, der her og nu er et “mulehår” foran Pereira.
Opsummering:
Hvis man kigger nærmere på de 10 omtalte spillere, så fordeler de sig nationalt over 7 lande (2 fra Kroatien, Italien og Frankrig samt 1 fra England, Portugal, USA og Holland), og det er noget overraskende at et traditionelt talentudviklende land som Spanien, aktuelt ikke har emner der for alvor regnes med.
Ligeledes mangler man Tyskland og Belgien, mens det er nærmest chokerende at USA har en repræsentant, og det er så måske endda en af de mest spændende på listen, nemlig Dortmunds midtbanespiller Christian Pulisic.
Men som bekendt sker der meget i netop de afsluttende teenageår, hvor spillerne typisk ikke har oplevet den store modgang endnu, ikke har været udsat for grimme skader, og i det hele taget er så nye på “spillepladen”, at de indenfor bare 1 år kan være overhalet af andre, der her og nu ikke har gjort sig synderligt bemærket.
Men en ting er stensikkert – det er som altid sindssygt spændende, at følge disse unge spillere!
Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.
Kort om Torben Aakjær:
Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.