Blog: De 10 største talenter (årgang 1998 og 1999)

0

3. Adrian Semper (Kroatien)

Målmand
Født d. 12.1.1998
Dynamo Zagreb

Endnu en keeper, denne gang den ca. 1 år ældre kroat Semper, som i lighed med Donnarumma, spås en lysende fremtid.

Semper er knap 193 centimeter høj og fysisk stærk, frygtløs og efter sigende en verbalt tydelig type. Jeg husker ham tilbage fra NIKE Manchester United Cup 2013, hvor han og hans klub Dynamo Zagreb vandt turneringen efter finalesejr over AC Milan. Det daværende U-15-mandskab fra Kroatien havde flere spændende spillere med på holdet, og udover den store keeper, husker jeg især den nuværende Liverpool-spiller Dejan Lovrens lillebror, Davor og ikke mindst turneringens topscorer Josip Brekalo, som siden hen er solgt til tyske Wolfsburg.

Adrian Semper deler aktuelt spilletiden i den kroatiske liga, hvor Dynamo Zagreb er nr. 2, med den 3 år ældre Livakovic, men det menes ikke at vare længe, førend Semper permanent bliver første keeper for Petevs mandskab.

Til trods for sin unge alder, har Semper i flere år tiltrukket opmærksomhed fra større udenlandske klubber, og efter før omtalte NIKE Manchester United Cup, meldte især Chelsea og Leverkusen sig på banen som interesserede købere, men indtil videre er han altså i barndomsklubben, og da udvikling og spilletid er fornuftig ud, vil det her og nu også være dumt at skifte klubadresse, men naturligvis skal han på sigt videre til noget større og mere udfordrende.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE