6. Jonathan Leko (England)
Angriber/højre wing
Født d. 24.4.1999
West Bromwich Albion
Den fysisk stærke Leko har de sidste par år været en af de mest omtalte unge spillere i England, hvor han er braget igennem på diverse U-landshold, aktuelt på U-18, for hvem han debuterede i september i år. Han er oprindelig født i Congo, men kom med sin far til England, da han var 8 år gammel, og blev spottet af scouts fra WBA, da han var 10, hvorefter han startede i klubben.
Han fik sin debut for WBA’s bedste mandskab i sidste sæson, og har indtil videre deltaget i fire kampe i indeværende sæson, men har dog endnu ikke scoret.
Han dækker alle de offensive pladser, men befinder sig bedst på højre kanten, hvor han kan skære ind i banen, eller aflevere ind i feltet, og kan han udvikle en anelse mere aggressivitet og få mere kvalitet i sine pasninger, så kunne der godt vente ham en stor karriere i England, hvor han i så fald ikke får lov til at blive i sin nuværende klub ret længe, men indtil videre kan han bedst betegnes som en “rå og usleben diamant” med enormt potentiale.