Blog: 20 transfer-forudsigelser for sommeren 2016

0

2. David De Gea (Manchester United)

Interesserede klubber: Real Madrid og Barcelona.

Der skal ikke herske tvivl om, at hvis jeg var klubboss i en af de to spanske storklubber, så havde jeg grebet dybt i foret og sikret med verdens potentielt bedste keeper – hellere i dag end i morgen.

De Gea er nu tre sæsoner i træk blevet kåret til Manchester Uniteds bedste spiller, og er netop udtaget til årets hold i Premier League, hvilket ingen, jo måske visse danske journalister, der hellere så deres favorit Kasper Schmeichel i buret, kan indvende noget imod.

Gang på gang har han reddet et vaklende United-hold, og selvom han aktuelt er verdens efter sigende højst lønnede keeper med i omegnen af 80 millioner kroner i årsløn, så kan et givtigt bud fra f.eks. Real Madrid sikkert lokke.

Vejret er bedre, han kender af gode grunde byen, han er vokset op i, chancen for succes, herunder i Champions League er unægteligt større i Madrid end i United her og nu, og skiftet vil givetvis sikre ham endegyldigt som nationens numero uno frem for hovedkonkurrenten Casillas.

Men om det sker er uvist, idet Real Madrid efter sigende har været glad for deres keeper, Keylor Navas, og endvidere også kigger på Courtois, som jeg omtaler senere.

Personligt forventer jeg faktisk ikke et salg, især ikke hvis Mourinho ansættes i Manchester United, som til trods for manglende CHL-deltagelse i den kommende sæson har penge, brand og så også manageren, der kan tiltrække spillere fra ypperste klasse, og det vil helt sikkert friste De Gea til at blive i klubben.

Prisen vil, med mindre der er indskrevet en klausul i De Geas kontrakt, komme tæt på 400 millioner kroner, og han er hver en krone værd!

Størst sandsynlighed: De Gea bliver i Manchester United.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE