6. Thibaut Courtois (Chelsea)
Interesserede klubber: Real Madrid og PSG.
Den tårnhøje belgier har ganske klart meldt ud, at han ikke kan forestille sig at spille i Chelsea i den kommende CHL-tomme sæson, så et salg synes forestående, og han bliver ikke billig, til trods for at han rent faktisk ikke kan se tilbage på sin bedste sæson i London-klubben.
Svingende præstationer og småskader har helt sikkert sænket prisen, men nok ikke interessen, og PSG og Real Madrid er begge i stand til at fyre rigtig mange penge afsted, så det bliver slet ikke problemet.
Men spørgsmålet er om Real Madrid ikke ønsker at fortsætte med Navas og PSG med deres nye Trapp, eller om de begge ønsker at hæve overliggeren og gå all-in på kæmpen med de store næver, der samtidig kender den sydlandske stil fra sit lejeophold hos Atletico.
Men Chelsea kan naturligvis forhindre et salg, da klubben har penge nok, og ønsker den nye manager, Conte, allerede fra dag 1 at svække sit hold betragteligt, det er nok tvivlsomt. Endvidere har belgieren kontrakt til sommeren 2019, så prisen bliver høj, nok omkring 400 millioner kroner for den 24-årige keeper.
Størst sandsynlighed: Kæmpen skifter til PSG!