11. Raphäel Varane (Real Madrid)
Interesserede klubber: Bayern München, Manchester United, Manchester City og Chelsea.
Af uransagelige årsager fortsætter Zidane med at foretrække voldsmændende Ramos og især Pepe foran 23-årige Varane, der ellers har alt hvad Zidane symboliserer – han er franskmand, elegant og stærk på bolden. Hvad venter han dog på?
Nå, men en sådan spiller får selvsagt ikke lov til at henslæbe tiden på et reservehold ret længe, heller ikke selvom man er ansat i Real Madrid, og købestærke klubber fra især Premier League, men også Bayern, har allerede forhørt sig, men formentlig fået en næse.
Han har kontrakt frem til sommeren 2020, og bliver i tilfælde af salg, således uhyre bekostelig, ja, nok omkring 450 millioner kroner.
Han er fast på det franske landshold, som er blandt favoritterne til EM-titlen i egen hule, dog er det netop meldt ud at han er for skadet til at deltage ved slutrunden. Men når mulige købere er Chelsea, City eller United, er pengene underordnet.
Spørgsmålet er så om han overhovedet kan være interesseret i Chelsea og Uniteds manglende CHL, eller om han ønsker at spille for de knap så prestigefyldte City, selvom træneren nu er nok så prestigefyldt.
Størst sandsynlighed: Zidane besinder sig og fastholder Varane som en af sine foretrukne!