Boateng: Fik henvendelser fra PSG og United

0

Boateng: Fik henvendelser fra PSG og UnitedBayern Münchens stopper Jerome Boateng fortæller, at han i løbet af sommeren havde tilbud fra både Paris SG og Manchester United.

I løbet af sommerens transfervindue blev Bayern München-stopperen Jerome Boateng rygtet til både Paris SG og Manchester United.

Og selvom tyskeren endte med at blive hos Bayern München, var rygterne om interessen fra de to ovennævnte klubber sande. Det afslører hovedpersonen selv nu.

“Jeg fik henvendelser fra PSG og Manchester United, og det holdt mig beskæftiget. Men det var ikke, fordi jeg ubetinget ville væk fra Bayern. Det var ikke en flugt, men mere en jagt på nye udfordringer,” siger Boateng ifølge Bild.

30-årige Boateng har spillet hos den tyske storklub siden 2011.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE