Brighton-boss om Liverpool-emne: Ingen bud

0
Brighton-boss om Liverpool-emne: Ingen bud

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben Brighton har ikke modtaget nogen henvendelser på midtbanespilleren Yves Bissouma. Det fastslår manager Graham Potter.

Storklubber som La Liga-giganten Real Madrid, Premier League-vinderne fra Liverpool og Manchester United har været kædet sammen med Brigton-spilleren Yves Bissouma, der har været en vigtig profil siden sin ankomst i 2018.

Brighton-manager Graham Potter slår dog fast, at klubben ikke har modtaget nogen henvendelser på den 24-årige midtbanemand.

“Der har ikke været nogen henvendelser. Som jeg har sagt før, så behøver det ikke nødvendigvis at være sandt, fordi det står i avisen,” udtaler Potter ifølge Goal og fortsætter:

“Mit fokus på Yves er, hvordan jeg kan hjælpe ham til at blive en bedre spiller. Han har stadig plads til forbedring, og jeg vil hjælpe ham til at forløse sit fulde potentiale,” lyder det fra manageren.

Bissouma kom til klubben fra Lille tilbage i 2018, og han har siden da spillet 70 kampe, hvor det er blevet til tre scoringer fra hans position på den defensive midtbane.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE