Brøndby IF-forsvarer nærmere exit

0

Brøndby IF-forsvarer nærmere exitBrøndby IF’s forsvarsspiller Remco van der Schaaf er i færd med at indstille sig på, at han skal skifte klub til sommer.

Remco van der Schaaf har ingen fremtid i Brøndby IF, konkluderer spillerens hollandske agent. Forsvarerens kontrakt udløber til sommer, og der har ikke været nogen kontakt mellem BIF og spillerens agent.

“Intet er sket. Det er et klart signal om, at Brøndby ikke vil have ham i næste sæson. Fire klubber viser stor interesse for Remco, så nu må vi se hvad der sker over de næste uger,” forklarer agenten Henner Janzen til TIPS-bladets hjemmeside.

Agenten slår dog samtidig fast, at Remco van der Schaaf fortsat ville være villig til at signere en kontraktforlængelse, hvis parterne kan nå til enighed.

“Remco kan lide Brøndby, og han kan lide København. Så vi har ikke lukket døren for Brøndby.”

Den 32-årige forsvarsspiller er udlejet til Brøndby fra engelske Burnley, men til sommer er han altså fri på markedet.


SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE