Brøndby IF udlejer spiller til Brønshøj

0

Brøndby IF udlejer spiller til BrønshøjBrøndby IF har i dag valgt at udleje Pierre Kanstrup, som både kan benyttes i forsvaret og på midtbanen, til 1. divisionsklubben Brønshøj.

Pierre Kanstrup befinder sig lige nu i Portugal på træningslejr med Brøndby IF, men når han vender hjem til Danmark, skal han i forårssæsonen slå sine folder i 1. divisionsklubben Brønshøj.

“Pierre er en rigtig Brøndby-dreng, som har været hele vejen igennem vores talentsystem, og som er meget vellidt af alle herude. Han er uden tvivl en rigtig dygtig spiller, der altid har haft et stort potentiale, men af forskellige årsager har han endnu ikke udfriet det,” forklarer Brøndby IF’s sportslige koordinator, Jan Groth Møller, til klubbens hjemmeside, og fortsætter:

“Vi håber for Pierre, at han nu vil kunne udfri talentet via en masse spilletid i Brønshøj. Vi ønsker i hvert fald Pierre al held og lykke.”

Kanstrup, der både kan anvendes i forsvaret og på midtbanen, har tidligere været udlejet til Lyngby BK uden den store succes. Hans aftale med BIF udløber til sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE