
Foto: Shutterstock
FC Midtjylland siger farvel til midtbanespilleren Dani Silva, som udlejes til den polske klub Widzew Łódz for resten af sæsonen.
Lejeaftalen indeholder en købsoption.
“Dani har gennem hele sin tid i FC Midtjylland haft en god og professionel tilgang til hverdagen,” fortæller FCM-sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han har arbejdet hårdt og bidraget positivt til gruppen, også i perioder hvor spilletiden har været begrænset.”
“Vi har fortsat stor konkurrence på midtbanen, og derfor ser vi et nyt lejemål som en god mulighed for Dani til at få kontinuitet og en større rolle. Vi kommer til at følge hans udvikling tæt.”
26-årige Dani Silva nåede at spille 32 kampe for FC Midtjylland.