Brøndby-regnskab 2010: Underskud på 20 mio. kr.

0

Brøndby-regnskab 2010: Underskud på 20 mio. kr.Brøndby IF udsendte fredag aften årets tredje kvartalsregnskab, hvorefter det stod klart, at man forventer et underskud på 20 millioner kroner.

Brøndby IF kunne fredag aften offenliggøre det tredje kvartalsregnskab i år, og meldingen lyder, at man forventer, at forlade år 2010 med et underskud på 20 millioner kroner.

Klubbens snart forhenværende administrerende direktør, Ole Palmå, anser det ikke som tilfredsstillende.

“Et forventet underskud i niveauet 20 mio. kr. for 2010 er naturligvis ikke tilfredsstillende. Set i lyset af den seneste udvikling på og uden for banen, er dagens fremlagte kvartalsregnskab på niveau med det forventede. Vi må konstatere, at der fortsat ligger et stort stykke arbejde foran os i forhold til at ændre de røde tal til sorte,” forklarer Ole Palmå i en pressemeddelelse, og han supplerer:

“Vores fokus er på at trimme omkostningerne, og strategisk har vi besluttet at koncentrere os i endnu højere grad om vores kerneforretning. Det betyder bl.a., at vi har besluttet at sætte Gildhøj Centret til salg, samt at vi lukker aktiviteten i Amadeus Speciallægecenter A/S ned ved årsskiftet.”

Tidligere kunne Brøndby IF ved præsentationen af årets første kvartalsregnskab annoncere, at man forventede et underskud på små 10 millioner kroner for 2010, men således endte det altså ikke.


SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE