Brøndby-redningsmand forlænger til 2015

0

Brøndby IFBrøndby har i dag forlænget samarbejdet med forsvarer og redningsmand Martin Albrechtsen, så det løber frem til sommeren 2015.

Brøndby kunne i sommer hente forsvareren Martin Albrechtsen på en fri transfer. Parterne tegnede oprindelig en aftale, der løb frem til sæsonens udløb.

I går var Albrechtsen den helt store redningsmand, da han scorede to mål i kampen mod AGF, hvor BIF vandt 3-2, efter at have været nede med 0-2.

Albrechtsens solide præstationer i denne sæson, har i dag udløst en gevinst.
Forsvareren har nemlig signeret en kontraktforlængelse, der løber frem til sommeren 2015.

“Jeg er rigtig glad for at have forlænget med Brøndby. Jeg har følt mig godt tilpas herude, siden jeg kom til i sommer, og derfor er det fedt, at jeg nu får muligheden for at fortsætte. Det har hele tiden været mit ønske at lave en længere aftale med klubben,” forklarer Albrechtsen til klubbens hjemmeside.

“Vi har generelt en god trup, og rigtig mange lovende spillere på vej, så selv om vi ligger i bunden af tabellen nu, så ser jeg lyst på fremtiden for holdet. Det er rart, at min fremtid er faldet på plads, så jeg kan fokusere 100 % på at hjælpe holdet med at blive over nedrykningsstregen,” siger forsvarsspilleren.

33-årige Albrechtsen står noteret for 13 Superliga-kampe for Brøndby og i alt 234 i Superligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE