Brøndby har i dag præsenteret klubbens resultat for første kvartal af 2012. Den lyder på et underskud på 5,7 millioner kroner før skat.
Brøndby IF har et minus på 5,7 millioner kroner før skat i første kvartal af 2012. Det fremgår af det regnskab, som klubben i dag har præsenteret.
Klubben oplyser samtidig, at resultatet for hele året vil blive negativt, eftersom man ikke endte i top-seks i den netop afsluttede sæson, som man havde regnet med.
Derfor ventes det, at klubben præsterer et mindre underskud for hele 2012.
I løbet af den kommende tid vil de styrke koncernens likviditet. Bestyrelsen vil snart forklare, hvordan det vil foregå, skriver man endvidere.
Brøndbys forventninger til næste sæson bliver nedjusteret i samme forbindelse. Tidligere var målet en top-fire-placering, men nu forventer man en top-seks-placering.