Bruno Fernandes: Ingen konflikt med Solskjær

0

Bruno Fernandes: Ingen konflikt med Solskjær

Foto: Shutterstock

Manchester Uniteds offensivspiller Bruno Fernandes afviser, at der er problemer mellem ham og cheftræner Ole Gunnar Solskjær.

Adskillige medier meldte onsdag om en konflikt mellem Manchester United-coach Ole Gunnar Solskjær og klubbens offensive profil Bruno Fernandes, der skulle være stødt sammen i pausen i 1-6-nederlaget til Tottenham. Det melder spanske AS.

Nu afviser den portugisiske midtbanemand dog, at der er problemer mellem ham og Solskjær, og han kommer også med en kontant udmelding til medierne om at stoppe med at skabe unødig splid i United.

“Jeg blev skiftet ud i pausen, men det var af taktiske årsager. Manageren fortalte mig, at vi havde så godt som tabt, og at vi havde mange kampe foran os. Jeg var ikke tilfreds med beslutningen, men jeg sagde ikke noget, der kunne skade gruppen,” fortæller Bruno Fernandes ifølge AS og tilføjer:

“Lad være med at bruge mit navn, mine holdkammeraters navn eller min managers navn til at skabe splid i United. Det sker kun for at skabe ustabilitet i truppen. Der er ikke noget af det, der er sandt. Stemningen i truppen er god, og vi er klar til at svare igen i næste kamp,” understreger portugiseren.

Manchester Uniteds næste kamp er på lørdag, hvor de møder Newcastle på udebane.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE