C. Ronaldo: Klar til Real Madrid-livstidskontrakt

0

C. Ronaldo: Klar til Real Madrid-livstidskontraktReal Madrids absolutte stjernespiller, Cristiano Ronaldo, afkræfter i dag rygterne om et skifte til Manchester City. Hvis det stod til ham, underskrev han en livstidskontrakt med Real Madrid i dag.

Cristiano Ronaldo skiftede til Real Madrid for to år siden, og siden da har han taget den spanske hovedstad med storm.

Han har scoret hele 87 mål i 89 kampe, og derfor er det ikke underligt, at mange storklubber rundt om i Europa også har interesse i portugiseren.

I de seneste dage har Manchester City været sat i forbindelse med Ronaldo, men hovedpersonen selv afkræfter nu disse rygter.

“Jeg overvejer på ingen måde at forlade Real Madrid. Jeg er utroligt glad her. Jeg kan muligvis fordoble min løn andre steder, men det vigtigste for mig er, at jeg er lykkelig,” forklarer Ronaldo til Marca, og uddyber:

“Hvis præsidenten (Florentino Perez, red.) kommer med et udspil på en tiårig kontraktforlængelse i dag, ville jeg skrive under. Ja, hvorfor ikke signere en livstidskontrakt? Jeg skal ikke til City. Det kan jeg forsikre jer om.”

Cristiano Ronaldo har fortsat fire år tilbage af sin nuværende Real Madrid-kontrakt. Ifølge spanske medier indbringer aftalen ham cirka 80 millioner kroner om året.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE