Cabaye interesseret i Monaco

0

Monaco FCNewcastles stærke midtbanespiller Yohan Cabaye kan gøre comeback i Le Championnat, hvor AS Monaco angiveligt er ude efter den franske landsholdsspiller.

Newcastle havde en forfærdelig sæson i Premier League, hvor Tyneside-holdet lige akkurat klarede frisag og kunne blive i ligaen, trods forventninger om at ligge i tabellens anden ende.

Et af de få lyspunkter var dog at finde hos Newcastles maskinrum, hvor den franske landsholdsspiller Yohan Cabaye for anden sæson i træk imponerede, blandt andet med seks Premier League-mål.

Derfor er storsatsende Monaco nu ude efter den 27-årige franskmand, hvilket Yohan Cabaye selv ikke er afvisende indstillet over for. Det skriver det engelske tabloidmedie i dag:

”Monaco har mulighederne for at bygge et stærkt hold. Det må interessere alle,” siger Cabaye ifølge The Sun.

Yohan Cabaye repræsenterede det franske landshold under sidste sæsons EM-slutrunde. Han står i alt noteret for 22 landsholdsoptrædener.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE