
Foto: Shutterstock
Den italienske cheftræner, Carlo Ancelotti, stod i spidsen for Real Madrid fra 2013 til 2015, hvor han blev fyret.
Han førte holdet frem til sin tiende Champions League-titel, også kendt som “La Decima”.
Tirsdag blev det en realitet, at 61-årige Ancelotti vender tilbage til Kongeklubben, selvom han var ansat i Everton FC som manager.
“Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen, spillerne og alle Evertons fans for den utrolige støtte, som de har givet mig gennem min tid i klubben,” fortæller Carlo Ancelotti til Evertons hjemmeside og uddyber:
“Jeg har stor respekt for alle, som er omkring Everton, og jeg håber, at de kan opnå de spændende muligheder, som de har foran sig.”
“Selvom jeg har nydt at være i Everton, så er jeg blevet præsenteret for en uventet mulighed, som jeg tror er det rigtige skridt for mig og min familie på nuværende tidspunkt.”
Ancelotti har skrevet under på en treårig kontrakt. Han erstatter Zinedine Zidane, som forlod jobbet i sidste uge, et år før hans kontrakt stod til at udløbe.