Carroll koster 150 millioner

0

Andy CarrollLiverpools dyre flop Andy Carroll er i øjeblikket på udlån og ligner en færdig mand i klubben. Interesserede klubber skal dog have pungen frem for at hente ham.

Hele 307,5 millioner kroner betalte Liverpool i sin tid for den engelske landsholdsangriber, men han fik aldrig gennembruddet i den røde trøje.

I denne sæson har Andy Carroll været udlejet til West Ham, hvor det har været en skadesplaget sæson, som blot er resulteret i fem scoringer.

Til sommer støder Carroll tilbage til Liverpool-truppen, hvis alt går efter planen, men spørgsmålet er om Andy Carroll passer ind i manager Brendan Rodgers’ 4-3-3-system.

Ellers er et skifte tilbage til Newcastle på tale. Liverpool skal dog have 150 millioner kroner for Carroll, hvilket er knap halvdelen af, hvad de betalte for ham for lidt over to år siden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE