Carsten V. Jensen: Glæder mig til udfordringerne

0

Carsten V. Jensen: Glæder mig til udfordringerneFC Københavns nye cheftræner, Carsten V. Jensen, glæder sig til at komme tilbage på træningsbanen og lede tropperne.

Mandag formiddag sprang en nyhedsbombe i FC København, da man annoncerede, at klubben med øjeblikkelig virkning ophævede samarbejdet med cheftræner Roland Nilsson.

I stedet er valget for en ny cheftræner faldet på sportsdirektør, Carsten V. Jensen, som derved får to roller i klubben i fremtiden, der samlet set minder om en manager-rolle, som man kender det fra Premier League.

Carsten V. Jensen, der også kendes som CV, har dog ikke nogen betænkeligheder ved at have to jobs hos løverne på samme tid.

“Jeg ser frem til udfordringerne, som jeg har fået i forbindelse med mine nye ansvarsområder i F.C. København. Jeg glæder mig over muligheden for igen at få græs under fødderne og til at have det direkte ansvar for arbejdet med spillerne i træning og kamp,” fortæller Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse fra klubben, og han fortsætter:

“Nu handler det om, at vi alle i FC København, trænere, spillere og ledere, kigger fremad og sammen arbejder hårdt på at være bedst muligt forberedt til forårets afgørende kampe i Superligaen og DBU pokalen.”

Den 48-årige Carsten V. Jensen bliver klubbens 12. cheftræner i klubbens snart 20-årige historie.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE