Casillas: Jeg var nødt til at holde mine tårer tilbage

0

Iker Casillas - Real MadridIker Casillas mindes bestemt ikke 2013-2014 med smil. Nu afslører spanieren, at han overvejede at forlade Real Madrid.  

José Mourinho bænkede Iker Casillas i 2013, og Carlo Ancelotti beholdt ham på sidelinjen, da han blev træner senere samme sæson.

Kun enkelte pokalkampe fik klub-ikonet lov til at spille for klubbens førstehold. Han var dog fortsat fast mand på det spanske landshold.

Men her var successen ej heller svær at overse. VM-slutrunden blev et sandt mareridt fra Casillas, som skuffede fælt sammen med resten af Spanien.

“Selvfølgelig led jeg. Nogle gange var jeg nødt til at holde mine tårer tilbage. Det var alt sammen skidt, og du føler, at du er den grimme ælling. Jeg var ked af det og såret,” beretter Casillas til Cadena Cope.

Og det var faktisk så slemt, at målmanden overvejede at kvitte Real Madrid.

“Selvfølgelig var det i mine overvejelser, for du forsøger at finde løsninger. Lad os bare sige, at jeg havde flere møder med klubben, men i sidste ende valgte jeg at blive. Jeg sagde til dem, at jeg skulle spille, ellers ville jeg forlade klubben,” siger Iker Casillas.

Iker Casillas har spillet imponerende 160 landskampe for det spanske landshold, mens han snart kan bryste sig med 500 kampe for Real Madrid i Primera Division.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE