Chelsea bekræfter i dag på klubbens hjemmeside, at man er blevet enige med Leverkusen om købet af tyskernes unge stjerne Andre Schürrle.
I lang tid har Chelsea jagtet Leverkusens tyske stjernefrø Andre Schürrle, og nu ser det ud til at den engelske storklub er blevet enig med tyskerne om en transfer.
Londonklubben meddeler nemlig på sin hjemmeside, at den 22-årige offensive spiller nu er på vej til Stamford Bridge.
”Chelsea Football Club og Bayer 04 Leverkusen er nået til enighed om transferen af Andre Schürrle,” meddeler klubben på sin hjemmeside.
Cheslea mangler trods enigheden med Leverkusen dog stadig at blive enige med Schürrle om en kontrakt.
22-årige Andre Schürrle kom til Leverkusen fra Mainz i 2011, og har siden da optrådt for den tyske storklub 65 gange. Han har desuden repræsenteret Tyskland 24 gange og scoret 7 mål for landet.