Chelsea-legende træner med FC København

0

FC KøbenhavnFC København vil i de næste dage have den tidligere Chelsea- og FC Barcelona-spiller Eidur Gudjohnsen til træning.

Den 35-årige islandske angriber, Eidur Gudjohnsen, trænede med OB i juli måned. Dengang fik han dog ikke nogen kontrakt med fynboerne.

Nu er islændingen at finde hos FC København, hvor han skal træne med torsdag til mandag.

Under opholdet er det også planen, at han skal deltage i en reserveholdskamp mod FC Nordsjælland.

Gudjohnsen har stået uden kontrakt siden 1. juli, hvor hans kontrakt med belgiske Club Brügge udløb.

Ifølge BT’s oplysninger er FCK’s manager Ståle Solbakken meget interesseret i at tilknytte den rutinerede angriber, hvis han imponerer i den næste lille uges tid.

Eidur Gudjohnsen fik sit store gennembrud i 2000, da han skiftede til Chelsea, som han repræsenterede frem til 2006. Her scorede han 54 mål i 186 kampe.

Derefter spillede han tre år i FC Barcelona, hvor han scorede ti mål i 72 kampe.
Derfra gik det nedad med kampe og mål i de syv klubber, som han efterfølgende spillede for i perioden 2009 til 2013.

Fra 2013 til 2014 spillede han i Club Brügge, hvor han fik 45 kampe, men blot scorede fem mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE