Chelsea og Anderlecht enige om prisen på Lukaku

0

Chelsea og Anderlecht enige om prisen på LukakuChelsea FC og RSC Anderlecht er nået til enighed om transfersummen på det 18-årige stjernefrø, Romelu Lukaku. Det bekræfter belgierne på deres hjemmeside.

Chelsea FC har længe været kædet sammen med det unge stortalent, Romelu Lukaku. I dette transfervindue er spekulationerne dog bluset op mellem det 18-årige stjernefrø og de engelske giganter.

Nu skulle parterne så være et skridt tættere på en endegyldig handel. Tidligere har Romelu Lukaku udtalt, at han ikke vil udelukke en handel i dette transfervindue. Nu er Chelsea så blevet enig med belgierens klub, Anderlecht.

“RSC Anderlecht og Chelsea FC er i dag nået til enighed om transfersummen på angriberen, Romelu Lukaku. Hvis Romelu (Lukaku, red.) klarer lægetjekket og når til enighed med Chelsea vil han være Chelsea-spiller i den kommende sæson,” står der på den belgiske klubs hjemmeside.

Romelu Lukaku bekræfter også selv afgørelsen, da han på sin Twitter-profil skriver, at han skal lægetjek i Chelsea FC i næste uge. Dermed ser det ud til, at belgieren med camerounske rødder skifter til Premier League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE