Chelsea FC kunne i dag præsentere et underskud på 440 millioner kroner for regnskabsåret 2012/2013. Underskuddet sker, på trods af en rekord-omsætning.
Chelsea kunne bryste sig af at komme ud med et lille overskud i forrige sæson, da man vandt Champions League-trofæet.
Men i sidste sæson var Europa League-titlen ikke nok til at gentage det positive regnskab.
På trods af en rekordomsætning i 2012/2013, der lød på hele 2,28 milliarder kroner, så kom klubben ud med et underskud på hele 440 millioner kroner.
“At Chelsea kommer ud med en rekordomsætning, på trods af, at man røg ud i Champions League-gruppespillet viser, at vi har struktureret vores forretning godt, og at vi vokser mod langsigtet stabilitet,” forklarer direktør Ron Gourlay til klubbens hjemmeside og han fortsætter:
“Vi har en filosofi om at bygge succesen på banen, og selvom de økonomiske resultater ikke har gentaget de store beløb fra spillersalg de seneste år, så har vi en aldersfordeling i den nuværende trup, der gør, at vi kommer til at drage nytte af den investering i de kommende år.”
Chelsea fastslår samtidig, at de seneste to års økonomiske resultater betyder, at man befinder sig inden for reglerne for UEFA’s Financial Fair Play.