Chelsea-talsmand: Terry-exit ikke sikkert

0

John Terry, ChelseaChelseas legendariske forsvarer, John Terry, fortalte i går, at han forlader klubben. Men nu siger talsmanden at en forlængelse ikke er umulig.

Chelsea har haft John Terry i klubben siden han var 14 år gammel. Til sommer kan det dog være slut.

Terry fortalte i går, at klubben ikke ønskede at forlænge hans kontrakt. Det betyder, at han forlader Chelsea og Premier League efter denne sæson.

Men nu fortæller klubbens talsmand, at et exit ikke er definitivt på nuværende tidspunkt.

“John bad om et møde med klubben i forrige uge. På det møde spurgte han til muligheden for at forlænge hans nuværende kontrakt. John fik at vide, at en ny aftale ikke var aktuel pt., men at situationen kunne ændre sig i de kommende måneder,” fortæller Chelseas talsmand til talkSPORT og fortsætter:

“Klubben har den største respekt for John, og for alt hvad han har hjulpet os med at opnå. Han har været en fantastisk repræsentant for Chelsea Football Club og en fremragende anfører, så klubben holder dialogen åben.”

Terry står noteret for 696 kampe for London-klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE