Serie A-klubben fra Verona, Chievo har fået fat i den store forsvarsspiller Dario Dainelli fra Genoa. Den 33-årige Dainelli skifter på fri transfer.
Chievo har tidligere på transfervinduet sagt farvel til bl.a. Francesco Acerbi, der er skiftet til AC Milan. Dermed er der kommet et hul i det veronesiske midtforsvar, som den 33-årige Dario Dainelli skal udfylde.
Det er dog ikke en stor omvæltning for Dainelli, eftersom han spillede foråret i Chievo som lejesvend. Han blev enige med Genoa om at afbryde samarbejdet, hvilket Chievo har udnyttet til at hente ham kvit og frit.
Chievo – med Dario Dainelli på holdet – spillede en flot sidste sæson, hvor det blev til en overraskende 10. plads for bundholdet, der rykkede op i Serie A i sæsonen 2007/2008.
Dainelli står noteret for en enkelt landskamp for Italien og har tidligere fungeret som Fiorentina-anfører. Han har tidligere i karrieren blandt andet være linket sammen med Juventus.