City lader bænkevarmer skifte

0

Manchester CityManuel Pellegrini har givet kantspilleren Scott Sinclair lov til at forlade Etihad Stadium for den næste sæson på en lejeaftale. Dette siger han til Daily Star.

Scott Sinclair tog sidste år fra Swansea til Manchester City, hvor pengene ifølge de fleste folk måske var den største faktor til at englænderen skiftede.

Megen spilletid er det i hvert fald ikke blevet til, og det har derfor ligget i kortene at Sinclair allerede i dette transfervindue skulle væk fra City. Nu har  manageren da også givet ham lov til at smutte på et lån for at opnå mere spilletid.

”Hvis han ønsker at blive lånt ud for at spille mere, vil vi lade ham gøre det, men kun hvis vi bliver enige,” udtaler den tidligere Malaga-manager til Daily Star og fortsætter:

”Dette hold har vigtige spillere som spiller på samme position som ham. Vi må se hvad der sker med ham i dag eller i morgen,” tilføjer han.

24-årige Scott Sinclair har blandt andet været kædet sammen med West Bromwich Albion, Everton, Newcastle og Liverpool på det seneste. Dog skulle spillerens løn på cirka 500.000 kroner om ugen blive et problem for West Brom.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE