Juventus har været i konstant udvikling siden Antonio Conte overtog holdet, hvilket har medført stor interesse, men Conte melder sig dedikeret til Juventus.
43-årige Antonio Conte tog før sidste sæson skridtet fra Siena til Juventus, hvilket udmøntede sig i en øjeblikkelig succes og et mesterskab i sin debutsæson for ’Bianconeri’.
I denne sæson har han konsolideret Juventus som Italiens stærkeste mandskab samt en foreløbig kvartfinale i Champions League. Dette er der også blevet lagt mærke til rundt omkring.
Klubber Chelsea, Real Madrid og Paris Saint-Germain er nævnt som interesserede, men disse rygter dementerer Antonio Conte.
”Det er absolut ingen chance for at jeg forlader Juventus i slutningen af sæsonen. Det er meget rart at gøre at store europæiske klubber værdsætter dig, men hyldesten er der på grund af spillerne og Juventus generelt,” siger Antonio Conte og uddyber:
”Dette betyder, at vi alle arbejder godt sammen og skal være stolte. Jeg er i høj grad på bølgelængde med præsidenten og direktørerne Beppe Marotta og Fabio Paratici. Så længe at denne harmoni eksistere, vil der ikke være noget problem,” siger han.
”Føler jeg mig klar for en stor europæisk klub? Jeg er allerede i en stor europæisk klub. Vi er lige begyndt på denne rejse, der udvikler sig trin for trin, når man erfarer de store økonomiske vanskeligheder i Italien i øjeblikket,” siger Antonio Conte ifølge Football-Italia.