CV: Kan måske godt forstå, at Durmisi er sur

0

CV: Kan måske godt forstå, at Durmisi er sur

Foto: OGC Nice

Brøndby-fodbolddirektør Carsten V. Jensen forklarer, at danske Riza Durmisis skifte hjem til Brøndby på flere måder ikke passede.

Den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi rettede onsdag en skarp kritik mod Brøndby IF, som han mente havde brændt ham af på transfervinduets allersidste dag.

Fodbolddirektøren i Brøndby, Carsten V. Jensen, forsvarer dog sin klub med, at Durmisis skifte tilbage til Brøndby på flere punkter ikke passede.

Det fortæller han til podcasten BrøndbyLyd:

“Jeg kan måske godt forstå, at Riza er sur. Han bød sig til, og vi har sagt, at vi gerne ser, at tidligere Brøndby-spillere vender tilbage. Det sportslige, timingmæssige og økonomiske skal dog passe. Og der er ikke nogen af de tre ting, jeg kunne sætte et flueben ved. Derfor hentede vi ham ikke,” udtaler Carsten V. Jensen til  BrøndbyLyd og fortsætter:

“Riza har de sidste par år ikke spillet mange minutters fodbold, så det ville tage et stykke tid. Der er ikke udsigt til en aftale, der rækker ud over ni måneder. Og så er der en økonomi, der er astronomisk at løse. Så der er ikke nogen af de bokse, der kunne tikkes af,” kommenterer han.

Brøndby hentede i stedet den 22-årige venstreback Blas Riveros, der er fra Paraguay.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE