Dagens fodboldrygter – 10. april 2014

0

Dagens fodboldrygter - 10. april 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. et sindssygt Real Madrid-ønske. 

Avis: OB vil have Lars Jacobsen

Kilde: BT

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Lars Jacobsens er blevet bænkevarmer i FC København, da unge Christoffer Remmer har hapset hans plads på højreback.

Og med kontraktudløb i FCK til sommer spiller Jacobsen formentlig ikke i hovedstadsklubben i næste sæson.

Tilbud har den danske landsholdsback i hvert fald nok af – det fortæller hans agent til BT. Der skulle både være flere danske klubber – med Lars J’s barndomsklub OB klart i spidsen – svenske Elfsborg samt andre større klubber på banen.

Eto’o snakker med Besiktas

Kilde: Metro

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Sanuel Eto’o er den mest scorende Chelsea-angriber i denne sæson, men det har endnu ikke kastet en kontraktforlængelse af sig.

Derfor kan den camaroukanske angriber skifte kvit og frit til sommer, hvilket tyrkiske Besiktas vil udnytte til at lokke 33-årige Eto’o til Istanbul, hvor han vil blive udstyret med en 2-årig kontrakt.

Real Madrid vil købe Liverpool-duo

Kilde: La Sexta

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Ifølge La Sexta vil Real Madrid sende omtrent 730 mio. kroner til Liverpool for duoen Luis Suarez og Philipe Coutinho.

Kongeklubben har siden Mezut Özils skifte til Arsenal manglet en playmaker og kreatør på den position, og måske kan Coutinho være løsningen.

Og Luis Suarez? Ja, hvem vil ikke have den mand, der fører både listen for flest assists i Premier League plus topscorerlisten.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE