Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Chelsea, Roma og Lyon.
Augsburg vil lave byttehandel med Chelsea
KILDE: Augsburger Allegemeine
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Chelsea vil meget gerne tilknytte Augsburg-backen, Baba Rahmann, i dette transfervindue, men endnu har de ikke haft held til det. Nu åbner Bundesliga-klubben dog op for en byttehandel, der kan sende den 21-årige ghaneser til Stamford Bridge, hvis kantspilleren, Marko Marin, vel og mærke sendes modsatte vej.
Roma jagter Inter-stopper
KILDE: Tuttosport
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: AS Roma jagter forstærkninger til bagkæden, og ifølge Tuttosport har de udset sig Inter Milan-stopperen, Andrea Ranocchia, som en mulig forstærkning. Den 27-årige italiener er røget ud i kulden i Milano, så en handel kan hurtigt blive gennemført.
Shaqiri klar for Stoke
KILDE: The Sun
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Xherdan Shaqiri er klar til at tørne ud for Stoke City. Handlen vil blive effektueret i dag og kommer til at koste Premier League-klubben 126 millioner kroner.
Everton afviser endnu et Chelsea-bud
KILDE: ESPN
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Heller ikke tredje gang bliver lykkens gang for Chelsea, hvis man skal tro ESPN. Everton har nemlig ingen planer om at acceptere det 300 millioner kroners bud, som The Blues har smidt på forsvarsspilleren, John Stones.
De Guzman på plads i Marseille
KILDE: La Provence
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Efter en svær første sæson i Napoli forlader Johanthan De Guzman allerede italienerne. I stedet skal han tørne ud for franske Marseille, hvor han i løbet af de kommende dage vil blive præsenteret.
Lyon tæt på fransk landsholdsspiller
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Lyon er tæt på at lukke en aftale, der sender den franske landsholdsspiller, Mathieu Valbuena, til klubben fra Dynamo Moskva. Handlen forventes lukket i dag, og overgangssummen lyder på 40-50 millioner kroner.
Watford arbejder på angrebsforstærkning
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Watford arbejder på at hente den tidligere West Ham-angriber, Alessandro Diamanti, på en lejeaftale fra kinesiske Guangzhou Evergrande.