Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om fremtiden for tre danskere.
DANSKE FODBOLDRYGTER:
Schöne på blokken i russisk klub
KILDE: Izvestia
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Lasse Schöne er eftertragtet af den russiske klub Lokomotiv Moskva, som vil betale mellem 22 og 37 millioner kroner for at købe ham fri allerede nu, trods danskeren ellers kan skifte transferfrit til sommer. Men et januar-skifte kommer overhovedet ikke på tale ifølge Schönes agent, som beretter, at den danske landsholdsspiller bliver i Ajax i hvert fald frem til sommer, hvor hans kontrakt udløber, hvorefter intet er sikkert. Ifølge agenten Rob Groner er der interesse fra flere europæiske ligaer, mens også Ajax selv skulle være ivrige efter at forlænge Lasse Schönes kontrakt.
Semb: Har intet hørt fra Rosenborg
KILDE: Ekstra Bladet
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Brøndbys forsvarsspiller Frederik Semb Berge har intet hørt fra Rosenborg, som ellers ifølge flere medier skulle være interesseret i at hente ham hjem til norsk fodbold.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Martinez bekræfter: Interesse for Eto’o
KILDE: Sky Sports
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Samuel Eto’o kan meget vel forlade Everton i dette transfervindue, efter klubbens manager Roberto Martinez har bekræftet, at angriberen har mange bejlere. Herfor sad camerouneren også over i aftes, da Everton spillede mod West Ham.
Rednapp bliver fyret, hvis QPR taber til United
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Harry Rednapp sidder overhovedet ikke sikkert i managerstolen på Lofthus Road. Daily Mirror skriver, at ledelsen sagde nej til Rednapps ønske om at hente Jermain Defoe i Toronto, og nu skulle de pønse på at fyre ham, hvis QPR taber til Manchester United lørdag. I stedet skulle den tidligere Tottemham-chef Tim Sherwood stå klar til at overtage jobbet i Queens Park Rangers.
Liverpool tæt på PSG-stjerne
KILDE: the Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Liverpool har i sinde at udnytte, at Paris Saint-Germain er i clinch med Financial Fairplay-reglementet, hvorfor klubben skal have barberet lidt udgifter af budgettet. Herfor skulle Liverpool have budt omtrent 80 millioner kroner på Ezequiel Lavezzi, der ikke mødte op til PSG’s træningslejr her i vinterpausen.
WBA har godt øje til Fletcher
KILDE: Sky Sports
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Sky Sports rapporterer onsdag, at West Bromwich Albion har forhørt sig på Manchester United-midtbanespilleren Darren Fletcher, der har spillet for de Røde Djævle i hele sin karriere. Kun fire optrædener er det dog blevet til for den 30-årige skotte i denne sæson under Louis van Gaals ledelse, og med kontraktudløb til sommer tyder en del på, at Fletcher snart er fortid i klubben.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Bakero favorit til Barca-job
KILDE: AS
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: José Maria Bakero er favorit til at afløse Andoni Zubizarreta som sportsdirektør i FC Barcelona, fortæller AS, som endvidere beretter, at han vil blive præsenteret senere i denne uge.
Spansk klub vil have United-dansker
KILDE: Ekstra Bladet
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Anders Lindegaard er efter Victor Valdés’ skifte til Manchester United blot tredjemålmand på Old Trafford, hvilket naturligvis er en uholdbar situation for danskeren, der har ambitioner om meget mere. Nu skriver Ekstra Bladet så, at den spanske Primera Divisions klub Sevilla skulle have Lindegaard på blokken.
TYSKE FODBOLDRYGTER:
Werder Bremen lurer på Klose
KILDE: Bild
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Miroslav Klose spillede med stor succes i Werder Bremen fra 2004-2007, og nu kan den 36-årige angriber være på vej tilbage til klubben. Tyskeren er nemlig ikke fast mand i Lazio mere, hvilket har fået direktøren i Werder Bremen til åbenlyst at erklære sin interesse i Klose, hvis kontrakt med italienerne udløber efter denne sæson, til Bild.
ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Agent: Munoz smutter senest til sommer
KILDE: Firenzeviola.it
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Palermo-profilen Ezequiel Munoz har kontraktudløb med Palermo til sommer, og forsvarsspillerens agent fastlår, at han ikke har i sinde at forlænge sin kontrakt med Serie A-klubben. Derfor handler det nu alene om, hvorvidt Palermo skal tjene en skilling på Munoz i dette transfervindue eller lade ham smutte gratis til sommer.
Dybdala koster 300 mio. kroner
KILDE: Sky Sport Italia
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Paulo Dybala har lavet ni mål for Palermo i denne sæson, og den succes får nu klubbens præsident til at udtale, at man skal have den helt store pengepung frem, hvis man vil lokke den 21-årige angriber væk fra Italien. Hele 300 millioner kroner vil Maurizio Zamparini have for Dybala.
Makienok færdig i Palermo
KILDE: Sky Sport Italia
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Simon Makienok ligner en færdig mand i Palermo, trods han kun har optrådt for klubben i et halvt år, eftersom klubbens præsident Maurizio Zamperini i et interview med Sky Sport Italia har bekræftet, at han arbejder på at sælge danskeren.