Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om, at Barca overvejer et Messi-salg.
Chelsea halverer Terrys løn
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: I Chelsea har man en stram kontraktpolitik, der især rammer klubbens spillere over 30 år. De kan nemlig kun blive tilbudt en 1-årig forlængelse og må samtidig se frem til en klækkelig lønnedgang.
Det kommer nu til at ramme klub-ikonet og nuværende anfører i Chelsea John Terry, hvis kontrakt udløber til sommer. Ifølge Daily Mirror vil London-klubben faktisk helt halvere forsvarsspillerens løn, hvorfor Terry også kraftigt er blevet rygtet væk fra Stamford Bridge.
Kontraktpolitikken kommer også til at ramme Frank Lampard og Ashley Cole.
Barcelona overvejer Messis fremtid
Kilde: AS
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Lionel Messi har fortalt et medie, at han ikke føler sig værdsat som hverken menneske eller fodboldspiller i FC Barcelona, hvilket har sået tvivl om den argentinske troldsmands fremtid i klubben.
Da Barcelona og Messi har svært ved at nå til enighed om en ny kontrakt, som Messi gerne se forbedret fra sin nuværende en af slagsen, overvejer catalanerne nu at sælge den tidligere Ballon D’or-vinder.
Endvidere skriver AS, at Paris Saint-Germain og Manchester City holder skarpt øje med kontraktsituationen mellem Messi og Barcelona med henblik på en handel.
Real Madrid har Pastore og Harzard i kikkerten
Kilde: El Chiringuito
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Hvis man skal tro mediet El Chiringuito er kroaten Luka Modric ikke tilfreds i Real Madrid, hvorfor han ønsker at forlade klubben i sommerens transfervindue.
Det har fået den spanske kongeklub til at se sig om efter alternativer, hvilket har sendt dem til henholdsvis London og Paris.
Således skulle klubben fra den spanske hovedstad Madrid have udset sig både Eden Hazard i Chelsea samt Paris Saint-Germains Javier Pastore som Luka Modrics erstatning.