Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Ronaldo, Bale og Varane.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Van Gaal vil have Madrid-verdensstjerner
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Louis van Gaal håber at hente både Cristiano Ronaldo og Gareth Bale til Old Trafford til sommer. Manchester United vil tilbyde portugiseren en rekordkontrakt med en årsløn på hele 145 millioner kroner.
Manchester City overvejer Morata-bud
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester City vil af med både Stevan Jovetic og Eden Dzeko i sommerens transfervindue, mens Juventus’ Alvaro Morata kan være på vej den anden vej som et frisk pust til de engelske mestres offensiv.
City hapser Real-kroat
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Hvis det lykkes Real Madrid at hente Paul Pogba til klubben i sommerens transfervindue, kan Luka Modric komme i overskud på Santiago Bernabeu. Det vil Manchester City udnytte til at lokke kroaten til Etihad for cirka 255 millioner kroner.
Mourinho får grønt lys til Varane-handel
KILDE: The Sun
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Chelsea har givet José Mourinho grønt lys til at betale omtrent 410 millioner kroner for Real Madrids franske forsvarsspiller Raphael Varane.
Liverpool løber med Milner
KILDE: Sunday People
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Liverpool ser ud til at løbe med James Milner, hvis kontrakt med Manchester City udløber til sommer.
Everton forlanger 500 mio. kr. for Barkley
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Everton-spilleren Ross Barkley er på ønskelisten i både Chelsea og Manchester City, men Premier Leagues henholdsvis nummer et og to skal have den helt store pung frem, hvis de vil lokke den 21-årige midtbanespiller væk fra Goodison. The Toffees forlanger nemlig mere end 500 millioner kroner for Barkley.