Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse en masse om Manchester United.
Karim Benzema topper Arsenal-ønskeliste
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Karim Benzema er Arsene Wengers topprioritet i dette transfervindue, hvorfor Arsenal-manageren har sat næsten 500 millioner kroner af til et bud, der skal lokke Real Madrid til at sælge angriberen.
Manchester United tilbudt Pepe
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester United er tæt på at lukke en aftale med FC Barcelona om Pedro, og nu kan en anden Primera Division-stjerne også være på vej til Old Trafford. Real Madrid har nemlig tilbudt De Røde Djævle forsvarsspilleren, Pepe, som et plaster på såret for, at den spanske hovedstadsklub ikke ville slippe Sergio Ramos.
United og Real håber på De Gea-afklaring
KILDE: Marca
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Både Manchester United og Real Madrid håber fortsat på en snarlig afklaring – helst inden lørdag – på David De Geas fremtid, men umiddelbart ser det svært ud for parterne at nå til enighed. United vil nemlig ikke sænke den spanske målmands pris til under 300 millioner kroner.
United med to vanvidsbud på Bale denne sommer
KILDE: Sun Sport
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Ifølge Sun Sport har Louis van Gaal og Manchester United prøvet at lokke Gareth Bale til Old Trafford to gange i dette transfervindue – og dét med rekordstore bud. Mere end én milliard kroner skulle De Røde Djævle nemlig have tilbudt Real Madrid, som dog har afvist begge tilnærmelser.
Chelsea lurer på Tottenham-back
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Chelsea har spurgt på Tottenham-backen, Danny Rose. The Blues er desperate efter at tilknytte en venstreback i dette transfervindue og skulle være klar med et bud på 150 millioner kroner på den engelske landsholdsspiller, eftersom deres jagt på Baba Rahman ikke ser ud til at finde sin afslutning.