Dagens fodboldrygter – 4. maj 2014

0

Dagens fodboldrygter - 4. maj 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Rooney, Hazard og Ryan Giggs’ fremtid. 

Skandinaviske fodboldrygter


Malmö FF holder øje med Viborg-brasser

Kilde: Fotbolldirekt.se

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Brasilianske Wilton Figueriredos kontrakt med Viborg FF udløber til sommer, og det betyder formentlig et farvel til domkirkebyen for den 32-årige offensivspiller efter blot en enkelt sæson hos de grønblusede.

Herfor står Malmö FF klar i kulissen til at overtage Figueriredos fodboldevner, som de kender særdeles fint, da han også spillede i den svenske klub fra 2009-2012.

Engelske fodboldrygter


Wenger: Plads til endnu en angrebsspiller

Kilde: Sky Sports

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsene Wenger indrømmer over for Sky Sports, at han nok har overspillet Oliver Giroud i denne sæson, da han ikke har haft de store alternativer i truppen.

Trods resultaterne ellers har været udmærket for London-klubben, ser den franske manager alligevel, at Arsenal henter en angrebsspiller, der kan spille en anderledes position i front end Giroud enten alene eller med ham.

Ryan Giggs overvejer United-fremtid

Kilde: BBC

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Med kontraktudløb til sommer er tirsdagens hjemmekamp mod Aston Villa sidste chance for Ryan Giggs til at vise sig frem på Old Trafford.

Derfor overvejer den midlertidige Manchester United-manager også at sætte sig selv på bænken, da den perfekte afsked med fansene ville være at spille og score på Drømmenes Teater en allersidste gang.

For hvad fremtiden bringer for den 40-årige waliser er nemlig endnu uvist. Han afviser helt at fortsætte som spiller i en anden klub, men hvis et managertilbud dukker op, vil han være fristet til at forlade Manchester United. Specielt, hvis han kun bliver tilbudt et lille trænerjob hos De Røde Djævle efter sommerpausen.

Ej heller afviser Giggs at tage et år mere som spiller i Manchester, men det kommer ene og alene an på, om klubbens nye manager vil have ham på holdet.

Rodgers: Nu kan vi tiltrække de bedste

Kilde: The Guardian

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Brendan Rodgers lover, at Liverpool forstærker sig markant hen over sommeren, da klubben nu kan tiltrække spillere fra den allerøverste hylde i transfer-shoppen. Og The Guardian mener at vide, at klubben vil hente hele seks spillere i transfervinduet.

I denne sæson har Liverpool-klubben imponeret stort, og det betyder, at der med sikkerhed skal spilles Champions League-fodbold på Anfield Road i næste sæson. Noget, som ikke bare fansene er vilde med, men også eventuelle nye indkøb.

Manchester United slækker på kravene til van Gaal

Kilde: The Telegraph

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: De engelske medier forventer, at Louis van Gaal bliver præsenteret som ny Manchester United-manager i denne uge; sandsynligvis efter sæsonens sidste hjemmekamp tirsdag.

Men i kontrakten med den nuværende hollandske landstræner har United slækket lidt på kravene, da de ikke længere vil have det som et ultimatum, at van Gaal skal finde plads til ikonet Ryan Giggs som sin assistent.

Det har sat gang i en del spekulationer om Giggs’ fremtid på Old Trafford, da den 62-årige træner vil hive Patrick Kluivert med sig til United.

Ryan Giggs vil ifølge The Telegraph ikke stille sig tilfreds med en trænerrolle, da han vil have indflydelse allerede i næste sæson, hvilket fansene synes godt om.

Mourinho vil have Courtois som førstemålmand

Kilde: The Sunday times

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Jose Mourinho vil hente Thibaut Courtois hjem fra sin treårige låneaftale med Atletico Madrid til sommer.

I Chelsea skal den blot 21-årige målmand allerede fra næste sæson være førstemålmand foran klub-ikonet Petr Cech, der ellers har været et sikkert førstevalg mellem stængerne på Stamford Bridge siden 2004.    

Arsenal vil have Ferdinand

Kilde: Sunday Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Rio Ferdinands kontrakt med Manchester United udløber til sommer, og hvis den 35-årige forsvarsspiller ikke kan nå til enighed med De Røde Djævle om ny en af slagsen, står Arsenal klar i kulissen til at overtage den tidligere engelske landsholdsspiller efter sommerpausen.

Swansea: Bony koster 180 mio. kroner

Kilde: The People

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal har udvist interesse i Swansea City-topscoren Wilfried Bony, hvilket har fået waliserne til at sætte et prisskilt på den 25-årige ivorianer i håbet om at skræmme London-klubben væk.

Omtrent 180 millioner kroner skal Arsene Wenger punge ud med, hvis han vil have fingrene i Bony og hans 15 Premier League-fuldtræffere i denne sæson.

Italienske fodboldrygter


Juventus med bud på Nani

Kilde: Tuttosport

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Juventus-træner Antonio Conte har alle dage været stor fan af Manchester Uniteds kantspiller Nani, og nu skulle de italienske mestre være klar med et konkret bud på den hurtige portugiser.

Cirka 50 millioner kroner vil Torino-klubben betale for 28-årige Nani, der ønsker at kickstarte sin karriere efter en skidt sæson hos De Røde Djævle.

I Juventus kan Nani se frem til løn på omtrent 40 millioner kroner om året, hvis han underskriver kontrakten.

Spanske fodboldrygter

Hazard ser FC Barcelona som Chelsea-udvej

Kilde: Mundo Deportivo

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Eden Hazard vil væk fra Vestlondon, da han har været oppe at toppes med Chelsea-manager Jose Mourinho efter klubbens Champions League-exit i semifinalen mod Atletico Madrid.

Kantspilleren kan ikke forene sig med Mourinhos taktiske dispositioner, og nu kan FC Barcelona være 23-årige Hazards vej væk fra Stamford Bridge.

Courtois vil blive i Madrid

Kilde: AS

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Mens historierne, der sender Thibaut Courtois til FC Barcelone, er ved at uddø, indikerer målmanden selv, at han ikke ønsker at vende tilbage til Chelsea til sommer.

Ifølge AS er den 21-årige belgier lykkelig i Madrid, og han elsker at spille under Atletico Madrid-træner Diego Simone.

Franske fodboldrygter

PSG pønser på stort Rooney-bud

Kilde: Mail on Sunday

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Paris Saint-Germain står til at miste Edison Cavani i sommerens transfervindue til Premier League, hvor enten Manchester United eller Chelsea vil åbne døren for den store uruguayaner.

Men PSG vil ikke stå tilbage uden en erstatning for Cavani, hvorfor klubben for tiden overvejer et bud på Uniteds Wayne Rooney på mellem 320-390 millioner kroner, hvilket burde være en tilstrækkelig pris for Manchester United.

 

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE