Dagens fodboldrygter – 4. marts 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Atletico Madrids Cavani-drømme.

ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Manchester United snakker med Danilos agent
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Danilos agent er fløjet til Manchester for at forhandle en kontrakt på plads for sin klient. Manchester United skulle nemlig være parat til at betale Porto-spillerens frikøbsklausul på 380 millioner kroner, idet Liverpool og FC Barcelona har meldt sig ud af kampen om brasilianerens underskrift.

Chelsea jagter Anderlecht-duo
KILDE: Het Laatste Nieuws
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Chelsea jagter de to Anderlecht-talenter Youri Tielemans (17) og Leander Dendoncker (20). I weekenden havde London-klubben scouts i Belgien for at se duoen og resten af Anderlecht-holdet vinde 2-0 over Kortrikj, og nu skulle the Blues være parat med et bud på de to talenter.

Tottenham holder øje med Lyon-bomber
KILDE: La Progres
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Scouts fra Tottenham så i sidste uge Lyon-angriberen Alexandre Lacazette i aktion, da han og sine holdkammerater tabte i den franske Le Championnat til Lille. Spurs overvejer at hente angriberen til sommer.

SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Cavani er på Atletico Madrids ønskeliste
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Diego Simone vil hente Paris Saint-Germains Edison Cavani til Atletico Madrid, hvorfor han har bedt sin forsvarsspiller, Diego Godin, om at lokke holdkammeraten fra det uruguayanske landshold til den spanske hovedstad. Atleti bliver dog nødt til at sælge Mario Mandzukic for at kunne betale Cavanis pris på næsten 450 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE