Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter. Dagens rygter handler bl.a. om David Luiz og Lionel Messi.
Real Madrid-legende stopper karrieren
Kilde: El Confidencial
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ifølge mediet El Confidencial vil Real Madrid-legenden, Raúl, stoppe karrieren, når indeværende sæson er overstået i Al-Sadd.
Derefter ønsker han, at blive cheftræner for en klub. Det forlyder, at Raúl har fået et tilbud fra Al-Sadd om at forlænge med et år, men det ønsker spanieren altså efter sigende ikke.
Både Real Madrid og Schalke har tidligere givet udtryk for, at de gerne ser Raul vende tilbage i en rolle i klubben.
Barca vil gå efter David Luiz på ny
Kilde: London Evening Standard
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelona vil efter sigende gå efter Chelseas forsvarer, David Luiz, på ny, når sommerens transfervindue atter åbner.
Det er planen, at 26-årige Luiz skal erstatte Carles Puyol, der forlader catalanerne til sommer. Han koster efter sigende omkring 275 millioner kroner.
Menez forlader PSG til sommer
Kilde: France Bleu
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Paris Saint-Germains 26-årige spiller, Jeremy Menez, fortæller, at han med garanti forlader klubben til sommer.
Menez forklarer, at han længe har forhandlet med PSG, men parterne har ikke blevet enige, og derfor må de altså skilles efter denne sæson.
Han kom til klubben fra AS Roma i 2011.
Italiener forlader Manchester United
Kilde: Daily Telegraph
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Manchester Uniteds 22-årige angriber, Federico Macheda, har sandsynligvis spillet sin sidste kamp i klubben.
Macheda fortæller, at han ikke forventer, at blive i United, selvom han har været i klubben, siden han var 15 år gammel.
I alt står han noteret for fire mål i sine 19 kampe for Manchester United.
Milan interesseret i Real-keeper
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: AC Milan bliver nu kædet sammen med Real Madrids førstevalg på målmandsposten, Diego Lopez.
Det forlyder ifølge Corriere dello Sport, at Lopez er milanesernes første prioritet, når det gælder en ny keeper.
Inter lurer på United-spiller
Kilde: Tuttosport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Inter er interesseret i Manchester Uniteds Shinji Kagawa. De er dog først nødt til at sælge Kovacic eller Alvarez, før de har råd til at købe United-spilleren.
Man. City vil købe Messi
Kilde: El Confidencial
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester Citys ejer, Sheikh Mansour, er efter sigende klar til at betale godt 1,5 milliarder kroner for FC Barcelonas stjernespiller, Lionel Messi.
Man. City er med andre ord klar til at matche Messis frikøbsklausul. Dermed kan Barca ikke afvise handlen, men Messi kan naturligvis afvise, at skrive kontrakt med rigmandsklubben.
Hvis skiftet bliver en realitet, vil Messi være verdens dyreste fodboldspiller. Det vil formentlig være en rekord, der holder meget længe.