Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Theo Walcott, Lewis Holtby og David Villa.
Spurs interesseret i tysk midtbanespiller
Kilde: Touchline Talk
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Lige siden at den tyske midtbanespiller Lewis Holtby meldte ud at han ikke ville forlænge sin kontrakt med Schalke 04, har rigtig mange rygter sendt ham til engelsk fodbold. Den seneste klub, der meldes interesseret er Tottenham Hotspur.
De ligger dog efter sigende i skarp konkurrence med Arsenal og Liverpool om den 22-årige offensivspiller med tysk mor og engelsk far. Da hans kontrakt udløber til sommer, står det Holtby frit for at snakke med andre klubber.
Liverpool fik afvist bud på leje af spansk topangriber
Kilde: Club Call
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Barcelona skulle efter sigende kun være interesseret i at afskibe David Villa permanent, mens Liverpool skulle have aflagt et bud på en lejeaftale af den 31-årige angriber.
David Villa, der i sidste sæson plejede et brækket ben, har ikke formået at bide sig fast i startelleveren under den nye manager, hvilket har pustet til rygterne om et skifte til Fernando Torres’ tidligere klub.
Walcott på Juves radar
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Arsenals lynhurtige Theo Walcott har stadig ikke forlænget sin kontrakt, og det har også vakt opmærksomhed uden for Englands grænser. De italienske mestre Juventus skulle være interesseret i at signe briten.
Dog er det usikkert om Walcott, der i så fald skulle tage en af de to angrebspladser, passer ind i Contes 3-5-2-system og om det er en type som Walcott Juventus har brug for.
Southampton snupper ung Birmingham-keeper
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Det unge håb mellem stængerne, Jack Butland har på det sidste været rygtet til både Liverpool og Everton, men et hel tredje klub kan ifølge kilder snuppe den 19-årige brite.
Nemlig de nyoprykkede Southampton, der efter sigende har budt omkring 46 millioner for Birminham-keeperen, hvilket er det eneste bud, der er på Butland trods interessen.