Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Nicolas N’Koulou og Claudio Marchisio.
United øjner Marchisio
Kilde: Football Italia
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Det italienske medie Football Italia mener at vide at Manchester United planlægger at hente Juventus-midtbanespilleren Claudio Marchisio.
Han skulle efter sigende være utilfreds med sin nye rolle som hængende angriber i Contes nye 3-5-1-1-system, og derfor overvejer sine muligheder.
Den 27-årige Claudio Marchisios markedsværdi skulle ligge i omegnen af 225 millioner kroner, hvis han kan lokkes væk fra Juventus.
Manchester City tæt på Shakhtar-spiller
Kilde: The Mirror
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Manchester City pønser til sommer på mulige forstærkninger og det kunne blive Shakhtars Fernandinho.
Den brasilianske defensive midtbanespiller Fernandinho skal erstatte Gareth Barry på englændernes midtbane, og skulle efter sigende koste City mellem 150 og 175 millioner kroner.
Napoli meldes ind i jagten på N’Koulou
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Marseilles 23-årige forsvarsspiller Nicolas N’Koulou er en eftertragtet mand, da blandt andet Newcastle har vist interesse.
Nu meldes den talentfulde stopper også til Serie A og Napoli, der ligger på andenpladsen og skal have styrket deres bageste tremandskæde.
Tottenham tæt på Damiao
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: I vinter var Tottenham meget interesserede i den 23-årige brasilianske landsholdsangriber Leandro Damiao.
Her skal han tilføje noget med kraft i den forreste linje, der er noget tyndt besat – specielt fordi det ligner et exit for Emmanuel Adebayor i Spurs til sommer.