Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Michael Owen og Fernando Llorente.
Crouch: Kom til Stoke, Owen
Kilde: BBC
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Premier League-klubben Stoke skulle angiveligt være ude efter den rutinerede angriber Michael Owen, hvis kontrakt med Manchester United lige er udløbet.
Den høje angriber Peter Crouch lægger ikke skjul på at han gerne ser Owen i klubben, mens andre Premier League-klubber også skulle være ude efter ham.
FCK-back nu i Juventus’ søgelys
Kilde: La Gazetta Dello Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Han har tidligere været rygtet til United, men nu er det altså Juventus der skulle være ude efter Superligaens bedste venstre back, Bryan Oviedo.
Juventus havde repræsentanter med under kampen mod Club Brugge og FC København, som skulle vurdere Oviedos niveau i forhold til Torino-klubben.
Swansea ude efter Obertan – Laudrup er tavs
Kilde: The Liverpool Post
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Swansea med Michael Laudrup i spidsen skulle være ude efter Newcastles franskmand Gabriel Obertan, men Laudrup holder interessen tæt ind til kroppen.
”Det er bedre for mig at sige at jeg ikke kommenterer på rygter, jeg kan kommentere på ting omkring vores spillere som er en forskellig ting,” udtaler Laudrup.
Juventus fører kapløbet om Fernando Llorente
Kilde: Calciomercatonews.com
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Juventus mangler desperat en angriber, og da det ser ud til at Robin van Persie ikke kommer til klubben, har de kastet deres kærlighed på den utilpassede Fernando Llorente fra Athletic Club.
Juventus skulle efter sigende have smidt et bud på omkring 133 millioner kroner, ligesom de vil tilbyde Llorente en årsløn på 18 millioner kroner.