Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Chelsea-duoen Ashley Cole og Frank Lampard.
Everton ude efter brasser-back
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ifølge den brasilianske venstre back Fernando Marchals agent, er Premier League-klubben Everton ude efter Marchal.
Det afhænger dog af, om deres stjerne på backen Leighton Baines forlader klubben, hvilket han igennem lang tid har været rygtet til at gøre. Everton har også den tidligere FC København-spiller Bryan Oviedo i truppen.
Chelsea-duo til Manchester United
Kilde: Sporting Preview
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Rygterne omkring Alex Fergusons interesse for Chelsea-spillerne Ashley Cole og Frank Lampard har stået på i lang tid.
Ferguson skulle angiveligt være klar til at tilbyde begge spillere tolv måneder lange kontrakter med mulighed for forlængelse, hvis matchet er en succes.
Alvaro Negredo til Tottenham
Kilde: Southern Daily Echo
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Engelske medier skulle efter sigende kunne afsløre at angriberen Alvaro Negredo er i London for at forhandle en kontrakt med en Premier League-klub.
Derfor kan der både være tale om Arsenal, Chelsea og Tottenham, men sidstnævnte klub virker som det mest realistiske bud på at sikre sig Negredo.