Dagens rygter – 11. august 2012

0

Dagens rygter - 11. august 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Giovani Dos Santos og Edinson Cavani.

OB er interesseret i serbisk angriber

Kilde: Haugesund Avis

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Nikola Djuric selv, skulle OB være i dialog med angriberen fra Haugesund.

Tidligere har klubben været ude efter Morten Duncan Rasmussen, men han skiftede til rivalerne fra Midtjylland.

Liverpool har kig på eventuel Agger-afløser

Kilde: Metro

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Atletico Madrids uruguayanske forsvarsspiller Diego Godin skulle angiveligt være i Liverpools søgelys som erstatning for Daniel Agger, hvis han skifter til Manchester City.

Hvor sandsynligt det er at Agger skifter, ved man ikke, men han har for nyligt fået tatoveret bogstaverne YNWA på sin hånd. Disse bogstaver står for Liverpools fanhyldest til klubben, You’ll Never Walk Alone.

Avis: Chelseas Cavani-bud accepteret

Kilde: The Evening Standard

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge det engelske medie har Chelsea budt 330 millioner kroner for Edinson Cavani, hvilket Napoli har accepteret.

Cavani, der har scoret 66 mål i 94 kampe i den lyseblå trøje, skal i gang med at forhandle med klubben, der angiveligt vil tilbyde en ugeløn på 1,4 millioner kroner.

Indkøbsglade Fiorentina har kig på endnu en spiller

Kilde: football-italia.net

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Giovani Dos Santos, der ikke har spillet meget for Tottenham på det sidste, har dog imponeret meget under OL-turneringen hvor han netop nu har vundet guld. Det har angiveligt fået Fiorentina op af stolen.

Men også Inter har i den seneste tid været kraftigt rygtet som den nye destination for Mexicos gulddreng.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE