Dagens rygter – 12. januar 2011

0

Dagens rygter - 12. januar 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Michel Bastos, Oscar Wendt og Daniel Agger.

Man. Utd. har VM-stjerne i søgelyset

Kilde: Caughtoffside.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester United er ifølge Caughtoffside.com interesserede i at hente den brasilianske venstreback Michel Bastos. Den brasilianske VM-stjerne skiftede til Lyon i sommeren 2009 for godt 140 millioner kroner, og har siden da opnået stor succes.

27-årige Bastos kan dog også spille på venstrekanten, og derfor bliver der sandsynligvis ikke tale om en direkte afløser til Patrice Evra, men derimod en offensiv forstærkning.

Daniel Agger til Primera Division-klub

Kilde: AS

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Liverpool FC’s danske forsvarer Daniel Agger bringes i forbindelse med Primera Division-klubben Malaga, der i forvejen har danskerne Kris Stadsgaard og Patrick Mtiliga i truppen. Liverpool skulle angiveligt være blevet tilbudt Agger, ligesom det også var tilfældet for Wolfsburg, som valgte at afslå tilbuddet.

Huseklepp skal sælges for 16 mio. kr.

Kilde: VG

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Brann anerkender Erik Huseklepps store talent, og derfor er spilleren heller ikke billig for eventuelle bejlere. VG skriver, at Brann således kræver hele 16 millioner kroner for landsholdsangriberen. Både Real Zaragoza, Celtic og FC København, menes at være interesserede.

Wendt på Benficas ønskeliste

Kilde: A Bola

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Den portugisiske sportsavis, A Bola, skriver, at FC Københavns Oscar Wendt står højt på Benficas ønskeliste. Wendt har kontraktudløb til sommer, og han kan meget vel afløse den portugisiske landsholdsspiller Fabio Coentrão, som rygtes til Real Madrid. Wendts agent Niclas Jensen har dog afvist, at man skulle være i kontakt med Benfica i øjeblikket.

FC Midtjylland mister Baba Collins

Kilde: Allnigeriasoccer.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Hvis man skal tro Allnigeriasoccer.com, så forlader Baba Collins meget snart Superliga-klubben FC Midtjylland til fordel for FC Dacia Chişinău, der i øjeblikket ligger i spidsen i den bedste moldoviske række. 22-årige Collins er netop vendt tilbage til midtjyderne, efter at have været udlejet til russiske FC Alania Vladikavkaz i efteråret.

To City-spillere på vej væk
SønderjyskE sikrer tysk angriber

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE